Forside

VELKOMMEN TIL  KVINDER & KUNST 2019

 

Zonta Hillerød afholder igen udstillingen Kvinder & Kunst i FrederiksborgCentret. 

I år afholdes udstillingen i weekenden den 5.- 6. oktober 2019.


Mere end 60 kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller billedkunst,

skulpturer, kunsthåndværk, unikatekstiler og smykker. 


Ud over udstillingen er der en cafe med lækre boller og skønne kager.

Der er også et meget populært amerikansk lotteri med flotte sponsorerede præmier,

herunder værker fra nogle af de udstillende kunstnere.


Overskuddet fra udstillingen doneres til projekter, der styrker kvinder. 

BESØG OS 


Udstillingen foregår i FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød. 

Det koster 40 kr. at besøge udstillingen. Børn er gratis.

Der er mulighed for at parkere på området ved FrederiksborgCentret. 

Zonta støtter lokalt

 

Zonta Hillerød støtter hvert år lokale projekter. På udstillingen i 2018 blev der doneret 5.000 kr. til Mødrehjælpen, 10.000 kr. til Hillerød Kvindecenter og 20.000 kr. til Bydelsmødrene Hillerød Øst.

Zonta støtter globalt

 

Hvert 7. sekund bliver en pige under 15 år gift. En del af overskuddet fra udstillingen går til kampen mod børneægteskaber, der støttes gennem Zonta International og FN.

Zonta Hillerøds studielegat 

 

En del af overskuddet går desuden til Zonta Hillerøds studielegat, der er et rejselegat for fagligt dygtige kvinder med tilknytning til Hillerød, der ønsker at dygtiggøre sig i udlandet.

NETVÆRK, DER GØR EN FORSKEL  

 

"1000 tak. Vi vil gerne i dialog med alle mødre i Hillerød Øst, for når vi har kvinderne med os, så har vi familierne med os. Kontakten skal helst foregå sådan lidt uformelt over en kop kaffe, men det kan være svært at skaffe finansiering og støtte til kaffe og småkager, men Zonta har forstået vigtigheden af denne type netværk og har nu været med til, at dette kan lade sig gøre."

Hanne Dalgaard fra Bydelsmødrene

 

ZONTA STYRKER KVINDER

 

Kvinder & Kunst arrangeres af Zonta Hillerød. Zonta Hillerød er en del af organisationen Zonta International, der arbejder på at anerkende og styrke kvinder lokalt og internationalt. Zonta har 29.000 medlemmer i 63 lande. Du kan læse mere om Zonta og Zonta Hillerød her.

Copyright. All Rights Reserved

KVINDER

& KUNST

KONTAKT OS

 

 

Email: info@kvinderogkunst.dk