Ansøgning

VIL DU DELTAGE?

På Kvinder & Kunst har du mulighed for at vise din kunst og samtidig støtte et godt formål. Du betaler for at deltage på udstillingen, men du beholder selv alle indtægter fra salg af din kunst på udstillingen. 

 

Udstillingen foregår i weekenden den 27.-28. september 2025 i Royal Stage, Milnersvej 39, Hillerød. Begge dage vil der være åbent fra kl. 10-16. Ophængning mv. skal foregå om fredagen mellem kl. 16 og 20.

ANSØGNING TIL 2025 

Nu kan du ansøge om en stand på udstillingen.


Ansøgning skal ske via ansøgningsskemaet, som du finder nederst på siden. Du kan altså ikke ansøge ved at sende en mail. 


Standene fordeles med henblik på at sikre et bredt og varieret udbud af kunst og kunsthåndværk på udstillingen.


PRISER OG VILKÅR

Vi har i år en ny indretning af standene i forhold til tidligere år. Alle stande er med en dybde på 2 meter (tidligere 3 meter), så gæsterne kommer lidt tættere på både udstillere og de udstillede værker.


Vi tilbyder 3 typer af stande:

  • Type 1: Standen har 3 vægge og er på 8m2.
  • Type 2: Standen har 2 vægge og er på 4 m2.
  • Type 3: Standen har 2 vægge og er på 4m2. Standen ligger på et hjørne. 


Du kan se en oversigt over typer af stande her.


Med den nye opsætning kan du ikke ansøge om en delestand, men med en type 2 stand kommer du til at have en ’nabo’. Hvis du gerne vil stå ved siden af en kunstner, du kender, skal I begge ansøge om en type 2-stand, og så kan I skrive hinandens navn, når I ansøger.


En type 1-stand koster kr. 4.200 (tilmeldingsgebyr kr. 600 + standleje kr. 3.600)

En type 2-stand koster kr. 2.600 (tilmeldingsgebyr kr. 600 + standleje kr. 2.000)

En type 1-stand koster kr. 3.000 (tilmeldingsgebyr kr. 600 + standleje kr. 2.400)


Hele beløbet skal indbetales inden 10 dage efter, at du tildeles en stand.


Du kan læse meget mere om standene og om udstillingen i vores 'Priser og vilkår', der også indeholder en tidsplan og information om vilkårene i tilfælde af afbud og aflysning.